Om Textile Logistics
Textile Logistics er en logistikvirksomhed med base i Ikast. Vi håndterer logistik for mode- og livsstilsbrands af alle størrelser. Her på siden kan du lære mere om vores historie, hvordan vi skaber værdi for vores samarbejdspartnere og meget mere.
Vores historie
Textile Logistics blev stiftet i 2017 af vores CEO, Torkild Lund, samt en række partnere. Torkild og resten af stifterne havde en vision om at skabe en virksomhed, der bedre kunne understøtte de varierende logistikbehov, som tøj-brands og livsstilsvirksomheder har. Virksomheden skulle naturligvis have til huse i Ikast, Danmarks tekstilområde nr. 1.
Torkild bragte erfaring fra en lang karriere som lagerchef for modebrands med sig. Ligeledes havde de andre partnere relevant erfaring fra bl.a. salg og indkøb i modebranchen samt virksomhedsdrift og udvikling. Denne viden og erfaring var netop det, der udgjorde grundlaget for etableringen af Textile Logistics.
Siden starten er udviklingen gået hurtigt. Vores første kunders ordreantal voksede støt, og samtidig kom der et væld af nye kunder til. Derfor var vi hurtigt nødt til at udvide med yderligere kvadratmeter. Denne udvikling er fortsat lige siden, hvorfor vi i dag har flere afdelinger i Ikast, Bording og Herning. Vi råder p.t. over ca. 55.000 kvm lagerplads og ca. 160 medarbejdere.
Derudover har Textile Logistics også erhvervet selskabet Texpress. Dette blev gjort med henblik på også at kunne tilbyde vores kunder oppresning af deres varer, ozon-behandling, udbedring af transportskader, kvalitetskontrol og meget mere uden behov for ekstra transport.
Ligeledes har vi for nyligt stiftet datterselskabet Textile Customs ApS med det formål at kunne tilbyde stor ekspertise og dybdegående rådgivning samt hands-on udførsel af alt ifm. benyttelse af vores toldoplag, udarbejdelse af fortoldning og tolddokumentation for vores kunder.
I starten af 2024 solgte en af stifterne, sine kapitalandele i virksomheden. Disse aktier blev købt af hhv. brødrene Kasper og Jakob Skjærbæk samt brødrene Kasper og Kenneth Lund, som alle indtrådte i ejerkredsen. Alle fire personer var nogle af de første ansatte i Ikast-virksomheden, og deres indtrædelse som medejere blev derfor også taget glædeligt imod af hele virksomheden.
Hvorfor vælge Textile Logistics?
Når man som tøj- eller livsstilsbrand vælger en logistikpartner fremfor selv at håndtere det, sparer man typisk både tid og penge. Man slipper for selv at skulle finde yderligere mandskab, når der er travlt samt at skulle aflønne medarbejdere på fuld tid, når der ikke er nok at lave. Det klarer vi!
Men det er ikke den eneste fordel ved at vælge en samarbejdspartner til at håndtere jeres logistik.
Hos Textile Logistics håndterer vi også:
Integration med platforme & systemer
Uanset hvilke platforme, I benytter, kan vores system integreres med dem. Se en liste over alle systemer, vi kan integrere med.
Hurtig & effektiv levering
Vi sørger for hurtig levering til jeres kunder. Ordrer lagt inden kl. 15 sendes samme dag. Vi kører desuden dagligt egne linehauls til Tyskland.
Kompetent rådgivning
Vores virksomhed er fyldt med eksperter i logistik. De vejleder jer gerne om, hvilke valg, der er de optimale for jer – helt uden ekstra beregning.
Efterbehandling af dine varer
Skal dine varer pakkes om, renses, presses eller have nye mærkater, inden de sendes afsted til slutkunden, er det også noget, som vi kan klare!
Frontløber for miljøet
Omtanke for miljøet og vores egen indflydelse herpå har præget os lige siden virksomheden blev stiftet. Derfor var Textile Logistics også den første logistikpartner i hele Europa, der opnåede samtlige af de tre brancherelevante bæredygtighedscertificeringer - GOTS, RWS & GRS. Ja faktisk var vi en af de første i hele verden til at opnå alle tre certificeringer.
Som følge heraf har vi integreret disse standarder i praksis på tværs af hele vores organisation, så alle led i driften er optimeret til at understøtte vores fortsatte udvikling på ESG-området.
GOTS
Certificeringen er en garanti for, at dit tøj er produceret miljømæssigt korrekt samt socialt ansvarligt.
RWS
Certificeringen dækker over god dyrevelfærd fro fårene, og at jorden, som fårene går på, drives ansvarligt.
GRS
Global Recycled Standard er den strengeste standard indenfor genbrug af materialer på det kommercielle marked.
Støtte til lokal sport
Som virksomhed med rødder i Ikast og stort tilhørsforhold til Ikast-Brande Kommune og Herning kommune, er det vigtigt for os, at vores lokalmiljø forbliver attraktivt med indbydende aktiviteter. Mange af vores egne medarbejdere bruger en stor del af deres fritid på at både dyrke og se sport. Derfor har vi valgt at støtte op om lokale sportsklubber for at bidrage til at bevare den stærke sportskultur i lokalområdet.
Textile Logistics er stolte af at sponsorere:
Dedikerede medarbejdere skaber vedvarende vækst
Siden vores start er Textile Logistics vokset i hurtigt tempo. Vi har af flere gange måttet udvide faciliteterne for at gøre plads til nye kunder eller eksisterende kunder, der har oplevet stor vækst. Den stabile rygrad i vores virksomheder har i hele perioden været vores dygtige medarbejdere, der har arbejdet ihærdigt og utrætteligt for at sikre, at vores høje service er blevet bibeholdt.
Deres store indsats har resulteret i, at vi i 2023 for tredje år i træk modtog Børsens Gazelle som anerkendelse af vores kontinuerlige vækst. Denne tredje Gazelle er ikke slutmålet, vi vil fortsat fokusere på innovation og et endnu højere niveau af kundeservice for at kunne fortsætte udviklingen. En ting er dog helt sikker, uden vores dygtige medarbejdere var vi aldrig lykkedes, og sådan vil det også være fremadrettet.